Nærøyfjorden! På Unescos verdenarvsliste, fjordene på det Norske vestland, inkl. Sognefjorden, kåret som bedste rejsemål i verden af National Geographic……Med dette setup, i kombination med et fint og stabil højtryk, ja så der var ualmindelig gode chancer for at få sig endnu en fin tur for S.U midlerne ;-)
En tur ind i Nærøyfjorden kan vel gøres på nogle få minutter eller timer, med en fjordsafari rib eller et stortcruiseskib, men hvorfor ikke sætte et par dage af og ta' turen i en gammel robåd? Denne fine idé havde bagmændene bag friluftslivsstudiet også fået og målene for turen var som følger:
· Kende historien om Sognafæringen og hvorledes den var brugt i Indre Sogn
· Kende til Kystledet og hvordan robåd kan bruges i undervisning i friluftsliv
· Gennemføre tryk gruppeaktivitet på fjorden i robåd
· Gennemføre studenttema med tema, turisme, naturbaseret- og økoturisme
Før man opfandt stort og kraftigt maskinel til at lave veje og bore sig igennem fjeldene i fjordlandskabet, var søvejene de vigtigste transportveje. I hundredvis af år og helt frem til først på 1900 tallet var robåde et vigtigt transportmiddel for folk i området omkring Sognefjorden. Sognebådene er små robåde med plads til 2-8 personer. Sognafæringen er en traditionel robåd med plads til 2-4 personer, den har en let konstruktion så man opnår god fart og er egnet til at medbringe last, som var vigtigt for at bønderne kunne opretholde livet ved fjorden. I dag har folk som ønsker at tage vare på historien, og traditionerne med sejlads, samlet sig i forbundet ”Kysten” Her kan man melde sig ind i forskellige ”Kystlag” i de forskellige fylker. På denne tur lejede vi både af ”Indre Sogn kystlag” og ”kystled Nærøyfjord i Aurland”
Tirsdag d. 7/9
Turen startede for mit vedkommende Kl. 05.00, hvor jeg, som den morgenfriske student jeg er, havde meldt mig frivillig til, sammen med 5 medstudenter, at ro 2 stk. Sognafæringer fra Aurland til Undredal, her mødtes vi med resten af klassen og fik sat endnu to sognafæringer i vandet. Undredal er kendt for produktion af både hvid og brun gedeost som i dag produceres af Undredal Stølsysteri. Vi blev inviteret indenfor hos Undredal visningssenter hvor Leif både sang og fortalte om traditioner for osteri samt historie og myter fra Undredal bl.a. om Hulder (helt naturlige væsner som lever i fjeldene..)
Efter foredraget var der prøvesmagning af ost og spekemat. Med, for en dansker, en ”anderledes” smag at brunost i munden, gik vi i bådene og begav os mod næste stop – Dyrdal inde i Nærøyfjorden.
På vej ud af Aurlandsfjorden mødte vi en ganske frisk vind, som resulterede en temmelig høj søgang, som nok satte målet om at ”gennemføre tryk gruppeaktivitet på fjorden i rodbåd” på en vis prøve. Undervejs til Dyrdal sejlede vi forbi gården ”Stigen” som er lidt af en turistattraktion, gården ligger300 meter over fjorden uden anden vejforbindelse end en gangsti. Som sejlende på fjorden el. vandrende i fjeldet kan overnatte på Stigen.
En Hulder har sneget sig ned i robåden, og har bestemt sig for at kidnappe en stakkels student |
Efter foredraget var der prøvesmagning af ost og spekemat. Med, for en dansker, en ”anderledes” smag at brunost i munden, gik vi i bådene og begav os mod næste stop – Dyrdal inde i Nærøyfjorden.
På vej ud af Aurlandsfjorden mødte vi en ganske frisk vind, som resulterede en temmelig høj søgang, som nok satte målet om at ”gennemføre tryk gruppeaktivitet på fjorden i rodbåd” på en vis prøve. Undervejs til Dyrdal sejlede vi forbi gården ”Stigen” som er lidt af en turistattraktion, gården ligger
Fremme i Dyrdal fik vi bagagen af bådede og indlogeret os i den gamle skolestue i Dyrdal.
Vores lystfiskerivrige underviser Odd Lennart havde sat næsen op efter stor fangst af Pigghå, så vi fik sat garn ud i fjorden og ventede spændt…….Pigghå fangede vi nu ikke, men til gengæld den største krappe jeg til dato har set i levende live.
Vores lystfiskerivrige underviser Odd Lennart havde sat næsen op efter stor fangst af Pigghå, så vi fik sat garn ud i fjorden og ventede spændt…….Pigghå fangede vi nu ikke, men til gengæld den største krappe jeg til dato har set i levende live.
Onsdag d. 8/9
I Dyrdal havde vi ”studenttema” hvor 3 medstudenter holdte forelæsning for resten af klassen, emnerne var bl.a. Hvad er en turist, og hvad er turisme? Hvilke miljøkonsekvenser har naturbaseret turisme og er disse større eller mindre end andre former for turisme? Turister har besøgt Indre Sogn siden 1800 tallet, men siden Nærøyfjorden kom på Unesco’s verdenskulturarvliste i 2005 har man set en kraftig stigning i antallet af turister. Hver sommer sejler store cruiseskibe og andre motorfartøjer ind i fjorden, denne trafik er medvirkende til en miljømæssig belastning af området ved f.eks. udledning af spildevand og bølger mod kysten. Det vil nok være en udfordring at få 50.000 amerikanere og japanere til at sejle rundt i robåde, men man burde helt sikker gøre en stor indsats for få flere folk til at opleve fjorden på denne måde.
Botolv Hov fortæller om livet på Styvi |
Torsdag d 9/9
Sidste dag på vores 3 dages tur. Fra Dyrdal lagde vi kursen mod Gudvangen inderst i Nærøyfjorden.
Undervejs var vi indenom en vikingegrav hvor Odd Lennart og Vegard gjorde sig som historiefortællere om slaget ved fimreite i 1184, hvor kong Magnus V Erlingsson og Sverre Sigurdsson afgjorde striden om kongemagten i Norge. Apropos vikinger afrundede vi turen med et besøg hos den selvbestaltede vikingekonge Georg Hansen og hans følge, Georg som for år tilbage fik et ”kald” om at blive viking og manden spankulere nu rundt i vikingtøj det meste af året. Det gør han så godt at 25.000 turister besøger ham om året, og han nu store planer om at bygge en kæmpe viking landsby, med 150.000 årlige gæster som målsætning! Ja, der er mange måder at skabe sig en levevej på……..Efter forskellige vikinglege afsluttede vi disse 3 oplevelsesrige dage med en evaluering og vendte tilbage til nutiden ved at tage bussen hjem til Sogndal.
For de specielt interesserede kan der på følgende links læses mere om 1000 år gamle robåde, gedeost, verdens kulturarv, fascinerende fjorde hvor ”ingen skulle kunne tru at nokon bu” og folk der lever som vikinger:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar