Studietur til Frankrig 18-31 okt.

Ombord på Norwegian ruteflyet Oslo-Nice slår de 2 ældre damer en latter op, da vi fortæller at vi er på vej til 2 ugers studietur i Sydfrankrig med klatring, naturbaseret rejseliv og vejledning som tema….Studietur!!?? Ha, ha, ja den er go, ler de begge mistroisk.... Men jo, den er go nok forsikrer vi med et forlegent smil….

I Nice mødes klassen i lufthavnen, for sammen at rejse til den lille by Correns, beliggende ca 200 km vest for Nice i Provence Alpes Côte d’ Azur. Denne tur handlede primært om klatring og netop området omkring den nordvestlige del af Middelhavet har en lang tradition for sportsklatring på tilrettelagte klatrefelter, og der findes i området et væld af boltede klatrefelter på kalkstensklipper. Efter et par timers fransk motorvej, indtag af dårligt nærende fastfood, ankom vi til campingpladsen ved Corrrens beliggende 5 km fra klatrefeltet Châteauvert som skulle danne rammen om vores klatreaktiviteter i de løbet af opholdet.

Mit, ikke alt for komfortable, forhold til højder har lagt en hidtidig dæmper på min begejstring for klatresporten, men den slags kan man jo arbejde med…...og med sol fra en sydfransk skyfri himmel, tilsat frisk ”Mistral” vind, var jeg og min fjellvandte klatremakker fra de bratte tragter i Møre og Romsdal, klar til at tage fat på ”studiejobbet”. I forhold til at klatre på topsikring, gør dét at lede en rute, klatringen en del mere ”spændende” i og med at man for et noget større ansvar for egen sikkerhed, falder man lige under en mellemforankring kan man nemt få et 3 – 4 meters fald. Men der ligger til gengæld en stor tilfredsstillelse i at have klatret en (for en selv) krævende rute på led. Klatring handler meget om bevægelsesteknik, f.eks er det vigtigt at se nedad, for at finde godt fodfæste når man klatrer, så man sparer kræfter i armene, ligeledes siger trepunktsreglen at man kun skal flytte én legemsdel af gangen (Trondstad 2005) Med tips og triks fra vejlederne og medstudenter blev man efterhånden teknisk bedre, og oplevede større tryghedsfølelse ved klatringen, personlig blev jeg også lidt mere komfortabel med højderne i løbet af opholdet.

En Etiopier med udpræget højdeskræk har forvillet sig ind  på klatrefeltet......

Som forberedelse til eksamen i klatring, vejledning og naturbaseret turisme, har hver student i løbet af dette semester, haft til opgave at afholde en forelæsning. Disse studenttemaerne havde også en vigtig plads på denne tur, på de dage hvor vi ikke var på heldagsudflugt havde vi en forelæsning kl. 09.00 og igen kl. 14.00. Der var generelt set en god kvalitet på forelæsningerne og det arbejde der var lagt i de skriftlige opgaver.

Efter et par dage med klatring, besøgte vi Eden adventure, dette var et fjellområde med Via Feratta og diverse tovbaner. Via Feratta er italiensk for ”jern vej” og består af diverse hånd- og fodtag, samt stålwirer der er fastgjort til fjellet. Metoden blev første gang brugt i Dolomitterne under 1. verdenskrig for at soldaterne skulle få lettere adgang til ufremkommelige fjellområder. http://en.wikipedia.org/wiki/Via_ferrata Disse installationer gør, at folk uden særlig klatre erfaring kan gebærde sig i områder og højder, som de ellers ikke ville have haft mulighed for. I Alperne der en lang tradition for den slags, mens det i Norge, i henhold til norsk tradition og mentalitet, vel nærmest har været betragtet som noget i retningen af blasfemi. I de senere år er der dog installeret flere Via Feratta områder i Norge, eks. Hemsedal, Tyssedal og Lom. Men uanset hvad man måtte mene om det æstetiske i Via Ferrata, så er det ganske givet en god forretning. Vi betalte pro person 25 Euro, og til vores gruppe på ca. 30 mand blev der brugt 2 guider i et tidsrom på 2-3 timer. Så det kan man jo give sig til at regne lidt på ;-)

Et andet højdepunkt på turen var udflugten til Grand Canyon du Verdon dette er Europas største canyon med et vertikalt fald på op til 700 m og en længe på ca. 21 km. Området er naturligvis en turistfælde om sommeren, hvilket man dog heldigvis ikke mærker noget til i slutningen af oktober. Ud over at vandre nede i bunden af kløften, som vi gjorde, kan man dyrke aktiviteter i friluft som bl.a klatring og rafting i kløften. http://de.wikipedia.org/wiki/Verdonschlucht

På studiet i friluftsliv, bliver emnet miljøbevidsthed, af gode grunde, ofte diskuteret, og således også miljøbevidstheden (eller mangel på samme) blandt friluftslivsstudenter. Det forventes ofte at folk med et nært forhold til natur, burde være mere miljøbevidste end andre folk, men når man så hvordan nogle folk i klassen købte sig dyner, puder, plastkasser og alverdens mærkelige ting som blev smidt ud efter 12 dages brug, så er der noget der tyder på at dette er tilfældet hos alle der studerer friluftsliv.

Jeg vil slutte dette blogindlæg med at vende tilbage til responsen fra de 2 ældre damer på flyet. Deres reaktion var selvfølgelig et udtryk for at de var sikre på at dét at kalde turen en studietur bare var et dække for at vi skulle på 2 ugers ferie. Selv må jeg indrømme at jeg, før jeg selv havde været med turen, havde mistænkt Høgskulen i Sogn og Fjordane for at arrangere denne tur for at lokke flere studenter til friluftslivsstudiet i Sogndal, det er også muligt at den gør det, men efter nu selv at have testet turen, vil jeg tilslutte mig prædikatet ”studietur”  

Vejledertur med studenter fra B1 idrett og B2 friluftsliv 12-14 okt.

Efter 2 ½ semestre på studiet, var det nu tid til at afprøve om de teoretiske og praktiske ting vi havde lært omkring vejledning i friluftsliv, nu også holdt vand i virkeligheden….. og netop vand blev i denne sammenhæng et centralt ord, sammen med min medstudent Svein Otto, valgte vi nemlig at gennemføre en 3 dages kanotur i det indre af Sognefjorden.

Det overordnede mål med turen var at deltagerne skulle få en god og trivelig oplevelse med kanopadling og overnatning i det fri, ellers var fokus lagt på basisfærdigheder i friluftsliv som at etablere lejr og lave bål. I planlægningen og gennemføringen af turen støttede vi os til André Horgens bog ”Kano på vann og vassdrag – kanopadling og friluftsveiledning” Horgen (2009) deler elementer i vejledningen ind i fire kategorier: før turen, undervejs, i situationen, samt evaluering og opsummering. Horgen beskriver den norske tradition for vejledning i friluftsliv og nævner i den forbindelse Nils Faarlund, der i 1974 udgav sit kompendium: ”Friluftsliv, hva – hvorfor – hvordan” Et kompendium som ifølge Horgen har været retningsgivende for den pædagogiske måde at vejlede på i traditionelt norsk friluftsliv. Ifølge Faarlund er det vejlederes opgave at gøre friluftsliv til et ”overskudsliv” i natur, og ikke et ”overlevelsesliv” i natur, som der er tradition for i andre dele af verden. Endvidere må det være sådan at aktiviteten som man beskæftiger sig med aktualiserer friluftslivet verdier. Efter en indledende fase, hvor oplevelsen står i fokus, følger faser hvor refleksion over friluftslivets egenart og værdier bliver stærkere efterhånden som man tilbringer længere og længere tid i naturen. I samsvar med denne tradition var det vores intention at skabe en tur hvor oplevelse og overskud stod i centrum. Kano er en fin og egnet aktivitet for vejledning i friluftsliv, der kræves samarbejde i både den enkelte båd, for at få kanoen på ret glid, men og i gruppen som helhed for at varetage sikkerhed, samtidig har man mulighed for at gøre turen lidt ekstra komfortabel, da men ikke behøver være så opmærksom på vægten af det som man slæber med sig.

Med start fra Amlabukten ved kaupanger gik turen, den første dag, til lejrpladsen ved Holm (kort reference: 0401 , 67802) Efter en let og behagelig padletur på blikstille vand, nåede vi frem til Holm og påbegyndte etableringen af lejren. En god lejrplads er vigtig og bør være et sted hvor man kan samle overskud og have det godt (Horgen 2009) og skal være udstyret med latrin og et godt bålsted. Vi havde valgt at overnatte i lavvo, som egner sig godt til gruppe og til årstiden i øvrigt.

Næste dag sejlede vi videre ud af Sognefjorden i til Tingstad, herfra gik turen de ca. 500 højde meter op til Haukåsen (som i øvrigt er kendt fra realityserien ”Farmen” på Norsk TV2) Turen fra fjorden og op til den gamle gård er forholdsvis stejl, og her var det vigtig for os som vejledere at holde et tilpas lavt og jævnt tempo med plads til pauser for at nyde den fine udsigt, således at vi var sikre på at alle i gruppen følte overskud og kunne bevare det gode humør. Efter fjeldturen sejlede vi igen på blikstille vand, tilbage til lejrpladsen ved Holm. Fjorden viste sig fra sin virkelige fine side i disse dage og vi var tilmed heldige at se både Niser (Marsvin) og Steinkobber, hvilket jo kun bidrog ekstra til naturoplevelsen på denne tur. 

Ved bålet den sidste aften havde vi en god diskussion omkring friluftsliv som begreb og kulturel fænomen, vi havde ikke planlagt at skulle diskutere emnet, men vi introducerede nogle af de tanker og holdninger som vi på studiet er blevet præsenteret for og som jeg, for mit eget vedkommende, også har taget til mig, og forhåbentlig gav den stof til eftertanke hos deltagerne på turen. Efter endnu en nat i lavvoen, var det tid for at vende næsen hjemad, omkring morgenbålet havde vi en evaluering hvor hver enkelt i gruppen havde mulighed for at give sin mening til kende. Der er på sådan en tur selvfølgelig altid ting som kan gøres bedre, og vi fik med os nogle ting som vi vil gøre anderledes på vores neæste tur, men generelt fik vi positive tilbagemeldinger og udtryk for tilfredshed med gennemføringen af turen, så alt i alt vil vi tillade os fastslå at målene med turen blev opfyldt.

Naturbaseret turisme i Nærøyfjorden 7- 9 sep

Nærøyfjorden! På Unescos verdenarvsliste, fjordene på det Norske vestland, inkl. Sognefjorden, kåret som bedste rejsemål i verden af National Geographic……Med dette setup, i kombination med et fint og stabil højtryk, ja så der var ualmindelig gode chancer for at få sig endnu en fin tur for S.U midlerne ;-)

En tur ind i Nærøyfjorden kan vel gøres på nogle få minutter eller timer, med en fjordsafari rib eller et stortcruiseskib, men hvorfor ikke sætte et par dage af og ta' turen i en gammel robåd? Denne fine idé havde bagmændene bag friluftslivsstudiet også fået og målene for turen var som følger:

·        Kende historien om Sognafæringen og hvorledes den var brugt i Indre Sogn

·        Kende til Kystledet og hvordan robåd kan bruges i undervisning i friluftsliv

·        Gennemføre tryk gruppeaktivitet på fjorden i robåd

·        Gennemføre studenttema med tema, turisme, naturbaseret- og økoturisme

Før man opfandt stort og kraftigt maskinel til at lave veje og bore sig igennem fjeldene i fjordlandskabet, var søvejene de vigtigste transportveje. I hundredvis af år og helt frem til først på 1900 tallet var robåde et vigtigt transportmiddel for folk i området omkring Sognefjorden. Sognebådene er små robåde med plads til 2-8 personer. Sognafæringen er en traditionel robåd med plads til 2-4 personer, den har en let konstruktion så man opnår god fart og er egnet til at medbringe last, som var vigtigt for at bønderne kunne opretholde livet ved fjorden. I dag har folk som ønsker at tage vare på historien, og traditionerne med sejlads, samlet sig i forbundet ”Kysten” Her kan man melde sig ind i forskellige ”Kystlag” i de forskellige fylker. På denne tur lejede vi både af ”Indre Sogn kystlag” og ”kystled Nærøyfjord i Aurland”

Tirsdag d. 7/9

Turen startede for mit vedkommende Kl. 05.00, hvor jeg, som den morgenfriske student jeg er, havde meldt mig frivillig til, sammen med 5 medstudenter, at ro 2 stk. Sognafæringer fra Aurland til Undredal, her mødtes vi med resten af klassen og fik sat endnu to sognafæringer i vandet. Undredal er kendt for produktion af både hvid og brun gedeost som i dag produceres af Undredal Stølsysteri. Vi blev inviteret indenfor hos Undredal visningssenter hvor Leif både sang og fortalte om traditioner for osteri samt historie og myter fra Undredal bl.a. om Hulder (helt naturlige væsner som lever i fjeldene..)

En Hulder har sneget sig ned i robåden, og har bestemt sig for at kidnappe en stakkels student 

Efter foredraget var der prøvesmagning af ost og spekemat.  Med, for en dansker, en ”anderledes” smag at brunost i munden, gik vi i bådene og begav os mod næste stop – Dyrdal inde i Nærøyfjorden.

På vej ud af Aurlandsfjorden mødte vi en ganske frisk vind, som resulterede en temmelig høj søgang, som nok satte målet om at ”gennemføre tryk gruppeaktivitet på fjorden i rodbåd” på en vis prøve. Undervejs til Dyrdal sejlede vi forbi gården ”Stigen” som er lidt af en turistattraktion, gården ligger 300 meter over fjorden uden anden vejforbindelse end en gangsti. Som sejlende på fjorden el. vandrende i fjeldet kan overnatte på Stigen.

Fremme i Dyrdal fik vi bagagen af bådede og indlogeret os i den gamle skolestue i Dyrdal.

Vores lystfiskerivrige underviser Odd Lennart havde sat næsen op efter stor fangst af Pigghå, så vi fik sat garn ud i fjorden og ventede spændt…….Pigghå fangede vi nu ikke, men til gengæld den største krappe jeg til dato har set i levende live.

Onsdag d. 8/9

I Dyrdal havde vi ”studenttema” hvor 3 medstudenter holdte forelæsning for resten af klassen, emnerne var bl.a. Hvad er en turist, og hvad er turisme? Hvilke miljøkonsekvenser har naturbaseret turisme og er disse større eller mindre end andre former for turisme? Turister har besøgt Indre Sogn siden 1800 tallet, men siden Nærøyfjorden kom på Unesco’s verdenskulturarvliste i 2005 har man set en kraftig stigning i antallet af turister. Hver sommer sejler store cruiseskibe og andre motorfartøjer ind i fjorden, denne trafik er medvirkende til en miljømæssig belastning af området ved f.eks. udledning af spildevand og bølger mod kysten. Det vil nok være en udfordring at få 50.000 amerikanere og japanere til at sejle rundt i robåde, men man burde helt sikker gøre en stor indsats for få flere folk til at opleve fjorden på denne måde.

Botolv Hov fortæller om livet på Styvi

På modsatte og lidt længere inde i fjorden ligger Styvi, som består af 2 gårde. Her mødte vi den 88 år gamle, men friske og rørige Botolv Hov og hans kone Kjellaug. Gården som de bor på har været i slægtens eje siden 1600 tallet og siden den gang er der stor set ikke blevet smidt noget ud, så efter en lang kamp med myndighederne om at få lov at drive landbrug inde i det værnede område, valgte Botolv at indrette fårestalden til museum og lejligheder i stedet for, og således tager parret nu hver sommer imod alverdens turister. Styvi har for øvrigt sit eget postkontor ”5748” – Nordmændene hopper ikke sådan lige på den der trend med at alt skal centraliseres.

Torsdag d 9/9

Sidste dag på vores 3 dages tur. Fra Dyrdal lagde vi kursen mod Gudvangen inderst i Nærøyfjorden.

Undervejs var vi indenom en vikingegrav hvor Odd Lennart og Vegard gjorde sig som historiefortællere om slaget ved fimreite i 1184, hvor kong Magnus V Erlingsson og Sverre Sigurdsson afgjorde striden om kongemagten i Norge. Apropos vikinger afrundede vi turen med et besøg hos den selvbestaltede vikingekonge Georg Hansen og hans følge, Georg som for år tilbage fik et ”kald” om at blive viking og manden spankulere nu rundt i vikingtøj det meste af året. Det gør han så godt at 25.000 turister besøger ham om året, og han nu store planer om at bygge en kæmpe viking landsby, med 150.000 årlige gæster som målsætning!  Ja, der er mange måder at skabe sig en levevej på……..Efter forskellige vikinglege afsluttede vi disse 3 oplevelsesrige dage med en evaluering og vendte tilbage til nutiden ved at tage bussen hjem til Sogndal.

Gammel vikingleg - Tom forsøger at imponere pigerne fra klassen i legen der gik ud på at få kniven til at falde ned fra stokken. Dette skulle efter sigende være en leg som vikingerne legede for at finde ud af hvem der var bedst i sengen!

For de specielt interesserede kan der på følgende links læses mere om 1000 år gamle robåde, gedeost, verdens kulturarv, fascinerende fjorde hvor ”ingen skulle kunne tru at nokon bu” og folk der lever som vikinger:

 www.kystled-sogn.no

 www.kysten.no

 www.undredal.no

http://www.naeroyfjord.com/

http://news.nationalgeographic.com/news/2009/10/photogalleries/best-travel-destinations-worst-pictures/index.html

http://www.nrk.no/nett-tv/klipp/517386/

http://vikingvalley.no/wb/pages/hjem.php

http://www.myspace.com/georgviking

Klatretur til Gol

Efter en god, lang og velfortjent arbejdsferie i Danmark, gik turen d. 16/8 tilbage til Sogndal og studierne på B3 Friluftsliv. Efter en lille uges tid stod den første tur for døren: 4 dage med klatring i området mellem Ål og Gol. Vi mødtes mandag morgen d. 23 og jeg fik pakket Svein Otto, Tom, udstyr, bagage og mig selv ind i min gamle franske løve som herefter lå ganske stabil på vejen. Vel fremme på Gol gik vi straks i gang med dagens undervisning. Målene for turen var følgende:

·        Kjenne til de grove trekk i buldrehistoria

·        Kjenne til fenomenet buldring og hvordan denne aktiviteten kan brukes i vegleiingssammenheng

·        Tilegning av trygg ferdsel kring lavlandsklippe

·        Gjennomføre trygg gruppeaktivitet på lave klipper/klatrevegg med taubruk

·        Kunne formidle gode sikringsrutiner ved klatring på klippe og ved rappell

Klassen blev nu delt i 2 og min gruppe lagde ud med at buldre, hvor der blev arbejdet med klatreteknikker og kammeratsikring. Buldring er en fin aktivitet for både erfarne og nybegyndere, især for nybegyndere kan det være en god måde at få lært sig klatretekniker, da man ikke skal koncentrere sig om sikring med sele, bremse tov osv. Set fra et vejleder synspunkt, en meget velegnet aktivitet, da man har mulighed for at håndtere større grupper end ved mange andre aktiviteter.

Buldring kan være en anstrengende sport!

 I de, for armene, nødvendige pauser underholdte vores underviser med teori om buldring og lidt buldre historie, som forøvrigt startede på Fountainebleau udenfor Paris sidst på 1800 tallet. På trods af pauserne, mærkede man ret hurtigt at det måske havde været klogt at bruge lidt tid på at hænge i armene i løbet af sommeren. Hen på eftermiddagen gik turen tilbage til lejrpladsen, som bestod af Sataslåtten Camping et par kilometer øst for Ål, en meget rolig campingplads med mange fastliggere.

I løbet af natten til tirsdag faldt duggen ret tungt og det forsatte op af formiddagen, så dagens program begyndte i det store fællestelt, hvor hver student fik lov at fundere over hvorfor man egentligt befinder sig som studerende på Bachelor friluftsliv, samtidig blev fagudvalg og tillidspost besat. Tirsdag eftermiddag forsatte i min gruppe med fokus på rappelering og arbejde med etablering af standplads, samt brug af kiler til naturlig forankring.